Vi får at vide, at kærlighed skal være som et eventyr, med øjeblikkelig tillid.
Sandheden er, at jo mere plads der er til at løbe uhindret, jo større er sandsynligheden for, at vi snubler og falder på hovedet.
Grænser er nødvendige, og der er intet, der siger, at de ikke kan ændres.
De bør ikke opfattes som stive begrænsninger, der er designet til at kvæle et forhold.
De kan og bør ændre sig, og derfor er det så vigtigt at diskutere dem.
19 grænser, som du bør overveje at sætte
Her er 19 typer af grænser, som du bør overveje at sætte i dit forhold.
1. Overordnede forventninger.
Først og fremmest bør du altid diskutere, hvad du forventer af nogen, og hvad du forventer at modtage.
“Forventninger” har et dårligt ry i romantikken, men hvis man tænker på forventninger som standarder, bliver det lettere at omfavne de grænser, der følger med dem.
Mange mennesker går ind i forhold og lægger byrden for at helbrede/fuldføre dem på en anden.
Ingen af os er imidlertid nogens gud eller gudinde.
Vi er os selv, vi er virkelige, og vi har behov; behov, som er lette at overse af en anden person, hvis denne person sætter os på en piedestal.
Et forhold bør være en balance mellem at give og tage, ikke at tage, indtil der ikke er noget tilbage at give.
Sørg for at drøfte, hvor langt du er villig til at gå for at opfylde andres drømme, og hvor langt du gerne vil have, at de til gengæld er villige til at gå for at opfylde dine.
2. Tolerancer.
Alle har forskellige fysiske smertetærskler.
Det samme gælder for følelsesmæssige.
Lad en elsket vide, at der er visse ting, du ikke vil tolerere: at blive råbt ad, at blive løjet for, at blive bragt til tavshed eller mistroet – hvad det end er, så gør det klart, at hvis du overskrider disse grænser, bringer de dit forhold i fare.
3. Seksuel udfoldelse.
Nogle mennesker kan lide sex hver morgen. Nogle mennesker kan lide det på mærkelige steder. Nogle gør det kun på helligdage. Nogle er vilde, andre er bløde og sensuelle.
Hvis du og din kæreste ikke ved, hvor jeres seksuelle grænser går, kan en af jer eller begge bruge tid på ulykkeligt at simulere seksuel tilfredsstillelse, hvilket er et klart tegn på problemer i ethvert forhold.
Lad dine behov og præferencer være kendt, samt hvor meget spillerum for eksperimentering der er inden for dem.
4. Økonomisk.
Penge anses generelt for at være gift i hjertesager, men penge (på godt og ondt; indrømmet som regel værre) er en uundgåelig del af menneskelige interaktioner, uanset om du er sammen med nogen eller ej.
Tidligere var der et stort stigma forbundet med en opdeling af penge, men mange ægtepar har nu separate bankkonti.
Det er ikke et spørgsmål om mistillid eller en forventning om et mislykket forhold; det er et spørgsmål om bekvemmelighed.
Diskutér jeres økonomiske grænser tidligt for at undgå vanskelige situationer senere.
5. Tidligere liv.
Kort sagt, din fortid er din egen.
Mange mennesker føler fejlagtigt, at det er deres ret eller pligt at gennemgå elskers fortid.
Du er imidlertid ikke en bil; der er ingen titel og registrering at overdrage til nogen; du har ingen dæk til at sparke på.
Lad folk vide, at det, du vælger at afsløre – medmindre ikke-afsløring udgør en direkte sundhedsrisiko eller på anden måde er truende – er efter dit skøn.
Kommunikation er nøglen i ethvert forhold, men et forhold er ikke en terapisofa. Medmindre og indtil du føler dig tryg ved at gøre det, er du på ingen måde forpligtet til at gøre dig selv til en åben bog.
6. Familie.
Din og din partners familier er vigtige dele af jeres liv, og de vil normalt have en stor indflydelse på jeres liv.
Hvis du sætter grundlæggende grænser for, hvor meget hinandens familieinteraktion kan påvirke forholdet, vil du undgå en masse hovedpine senere.
7. Venskaber.
Din kæreste vil aldrig kunne lide alle dine venner, og du vil heller ikke kunne lide deres venner, men det forhindrer ikke mange mennesker i at forsøge at bestemme, hvem den anden kan og ikke kan have som venner.
Sæt gensidige grænser med respekt for, at den anden kan træffe fornuftige beslutninger om, hvem han/hun tilbringer tid med, og i forlængelse heraf, hvem han/hun tillader at påvirke jeres forhold.
8. Målsætninger.
Ingen får lov til at fortælle os, at vores drømme er værdiløse, selv om de tror, at de gør det af god vilje og i vores bedste interesse.
Sæt en grænse: Dette er, hvad jeg vil/vil gøre; støtte er tilladt, undergravning er ikke tilladt.
9. Tilføjelser.
Er I på samme side om børn? Kæledyr?
Det er vigtige grænser, som alle har med sig i et forhold.
Tilføjelser til en parforholdsenhed er en stor ting og bør ikke overlades til tilfældighederne.
Drøft, hvem og hvad du er villig til at tilføje til forholdet.
10. Fradrag.
Ligesom med tolerancer sparer en tidlig diskussion om, hvad du vil og ikke vil gøre, hvis tingene ikke fungerer, masser af smerte og dramatik i slutningen.
Det kan betyde afkølingsperioder, en ny chance, boligforhold og hele vejen til “lad os forblive venner… med fordele”.
Uanset hvad det er, hvis din partner ved, hvordan du tænker, kan I begge afslutte forholdet på en mere rolig og mindelig måde.
11. Tid.
Tiden er begrænset, så spørgsmålene bliver:
Hvad er dine tidsgrænser?
På hvilket tidspunkt føler du dig kvalt?
Hvor lang tid har du brug for at genoplade din energi?
Det er alt sammen ting, som en kæreste har brug for at vide – og gerne vil vide – så I begge to ikke kun føler jer godt tilpas hver for sig, men også i nærheden af hinanden.
Og i denne tid er dette også gældende for den digitale kommunikation.
Hvis din partner ikke svarer på dine beskeder med det samme, er det sandsynligt, at hans eller hendes opmærksomhed er rettet mod noget andet. Det er helt i orden.
Og gå ikke ud fra, at din partner ønsker at være i kontakt med dig hele tiden hele dagen for at høre hver eneste lille detalje i dit liv. Det kan være, at de sætter pris på at adskille deres arbejdsliv fra deres privatliv, eller at de ikke føler behov for at tale sammen, når de f.eks. er sammen med deres venner.
12. Digital tilstedeværelse.
I en tid med smartphones og sociale medier er det nødvendigt at diskutere, hvor meget adgang en kæreste har til din digitale tilstedeværelse.
Kommunikationsapps, sporingsapps, kalenderapps, Facebook-friending (og friending af venner): alt dette er et område fuld af grænser.
Kærlighed varer måske ikke altid, men sociale medier er, selv om de ikke er evige, overordentlig svære at återställa.
13. Privatliv.
Par deler ofte meget. Men de behøver ikke at dele alt, hvis de ikke ønsker det.
Dit liv er dit eget. Deres liv er deres. Jeres liv kan krydse hinanden på en vigtig måde, men de behøver ikke at overlappe hinanden fuldstændigt.
Og så er der dit indre arbejde i dit sind. Du behøver ikke at afsløre hver eneste tanke, hvert eneste ønske, hver eneste følelse, hver eneste tro.
Du har ret til privatlivets fred. Det betyder, at du skal være i stand til at sige, når en diskussion krænker dette privatliv. Det betyder også, at man ikke må snage i telefoner eller bede om logins til computere.
14. Konflikter.
Der opstår skænderier i alle forhold. Og de kan være nyttige for at finde frem til hinandens grænser til at begynde med. I skændes måske, når en uudtalt grænse bliver overskredet, og det bringer denne grænse frem i lyset.
Men konflikter kan også være ødelæggende, hvis de ikke gribes omhyggeligt an.
Grænser under disse omstændigheder kan indebære, at man ikke må bære nag eller bringe fortiden op igen og igen.
Det kan betyde, at man ikke giver hinanden skylden, men søger at arbejde sammen om at løse problemerne.
Det kan betyde, at man tillader en afkølingsperiode, hvis en af partnerne ikke føler sig i stand til at drøfte et emne på et bestemt tidspunkt. Du bør ikke påtvinge din partner en konflikt.
15. Forskelle.
Vi er alle forskellige på så mange måder. Og disse forskelle skal respekteres.
Det kan f.eks. være religiøse overbevisninger. Hvis du er troende, og din partner ikke er det, skal du ikke slæbe ham/hende med til dit sted for at prøve at omvende ham/hende.
Det gælder også for andre trosretninger. I bør acceptere den virkelighed, at I ikke altid vil tro på de samme ting som hinanden. Du skal ikke påtvinge hinanden dine synspunkter og forvente, at de er enige. Det vil de ikke.
I vil også gøre ting forskelligt i forhold til hinanden. Lad være med at udmale deres måde som den forkerte måde og forsøge at tvinge dem til at gøre tingene præcis sådan, som du gerne vil have, at de skal gøres.
Og hvis du værdsætter noget, som din partner ikke gør, er du i din gode ret til at holde dig til den værdi. Du skal ikke føle dig presset til at gøre noget, som du ikke har det godt med i forholdets navn.
16. Beslutningstagning.
Vi træffer masser af beslutninger hver eneste dag. Nogle mere vigtige end andre. Men i et forhold kan denne beslutningsproces skabe spændinger.
For det første bør ingen forventes at træffe alle beslutninger for parret som helhed. Det er en ansvarsbyrde, som bør deles.
For det andet er det rimeligt at forvente at blive hørt om beslutninger, der påvirker dig eller dit liv på en meningsfuld måde. Det er en almindelig høflighed og et tegn på respekt.
Men for det tredje bør du føle dig i stand til at bevare din egen autonomi i mange henseender. Du kan træffe beslutninger uden at høre den anden person, forudsat at det ikke påvirker den anden person på nogen væsentlig måde.
17. Følelser.
Det er naturligt at være lidt påvirket af de følelser, som din partner oplever, og omvendt.
Men det er også vigtigt at forsøge at forsøge ikke at lade deres indre verden påvirke din indre verden for meget.
Hvis deres arbejdsstress ikke har nogen større konsekvenser for dig (f.eks. hvis de mister deres job), er det ikke din opgave at håndtere den. Du kan vise omsorg og empati uden at du behøver at overtage den stress, de føler.
Nøglen her er ikke at tage ansvar for ting, der ikke ligger inden for din indflydelseskreds. Hvis du ikke kan gøre meget for at ændre noget – eller hvis det ikke er dit job at forsøge at ændre det – så lad være.
Men der er en anden side af følelsesmæssige grænser, og det er ikke at lade dine følelser blive manipuleret af din partner.
Hvis han/hun tyer til skyldfølelse, tavshedsbehandling eller følelsesmæssig afpresning (blandt andet) for at få dig til at gøre noget, er det en krænkelse af din følelsesmæssige suverænitet, og det er ikke i orden.
18. Ordet “nej”
Ordet ‘nej’ kan bruges til at udtrykke dine ønsker i alle mulige scenarier.
“Nej, jeg vil ikke prøve vegansk ost på min pasta.”
“Nej, jeg har ikke lyst til at have sex.”
“Nej, jeg har ikke lyst til at gå i fitnesscenter med dig.”
“Nej, jeg har ikke lyst til at besøge det museum i dag.”
Du skal føle dig i stand til at sige nej til ting eller afvise invitationer uden at skulle forklare din præcise begrundelse.
Du har bare ikke lyst til det. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt. I bør respektere hinanden nok til at acceptere, når den ene siger nej til den anden.
Hvis din partner beder dig om at gøre noget, der er meget vigtigt for ham/hende – f.eks. at besøge hans/hendes ældre mor – er det naturligvis rimeligt, at han/hun forventer, at du gør dig umage, medmindre du har en god undskyldning for, at du ikke kan, eller medmindre du har gjort den pågældende ting for ganske nylig.
19. Deling af private ting med andre.
Dit forhold og de ting, der sker i det, kommer kun dig og din partner ved.
Medmindre I altså begge er glade for, at den anden kan diskutere ting, der vedrører dig og dit forhold, med deres venner eller familie.
Men selv i så fald kan der være nogle røde linjer, som I ikke ønsker at overskride, f.eks. at tale om jeres sexliv, psykiske problemer eller jeres respektive fortid.
Sådan sætter du grænser i et parforhold
Nu hvor du kender nogle af de vigtigste typer af grænser, som du måske ønsker at sætte i dit forhold, hvordan gør du så det?
Det bør ikke komme som nogen overraskelse at lære, at åben og ærlig kommunikation er nøglen til at få succesfuld grænsesætning og respekt for disse grænser.
Det er så enkelt som at følge disse trin.
Trin 1 – Kend dine grænser.
Måske har du fundet inspiration i ovenstående og har en idé om, hvilke grænser du gerne vil sætte.
Men alligevel er det værd at tage sig tid til virkelig at finde ud af, hvor du står i forhold til ovenstående række spørgsmål, og til at tænke på andre områder, hvor du har røde linjer, som en partner skal holde sig til.
Først når du kender dine grænser, vil du være i stand til at kommunikere dem til din partner.
En god måde at finde ud af dine grænser på er at tænke på, hvad der fik dig til at føle dig ked af det eller førte til konflikter i tidligere forhold. Det er meget sandsynligt, at dine grænser blev overskredet af din eks.
Husk blot, at ikke alle grænser er gode grænser. Hvis de skal være effektive til at opretholde harmoni i et forhold, skal de være retfærdige, behagelige for begge parter, bæredygtige og realistiske.
Hvis de ikke er det, vil du opleve, at disse grænser ofte bliver overskredet.
Grænser er der for at styre adfærd, ikke for at kontrollere den. Hvis du pålægger din partners frie vilje på en måde, der ikke har noget at gøre med at beskytte dig selv eller udtrykke rimelige forventninger, er det ikke en sund eller effektiv grænse.
Trin 2 – Vælg, hvornår du vil diskutere dem.
Nogle ting skal diskuteres ret tidligt i et forhold, fordi de kan spille en stor rolle for din og din partners lykke og for jeres forenings generelle sundhed.
Når du føler, at tiden er inde til at drøfte en bestemt grænse, skal du sørge for at gøre det, når I er fri for distraktioner, og når I begge er afslappede og åbne over for hinandens synspunkter.
Andre ting kan vente, indtil de rent faktisk skal tages op.
Det er f.eks. ikke nødvendigt at erklære kategorisk, at du ikke vil tolerere at blive råbt ad dig, før du befinder dig i den situation.
Selv da er det bedst at vente, til tingene er faldet til ro, så du og din partner kan tale sammen med mindre følelsesmæssig energi, der forvirrer tingene.
Trin 3 – Gør dem det klart.
Hvis du vil have din partner til at overholde dine grænser, skal du gøre dem klare og let forståelige.
Der er ikke meget plads til tvetydighed og gråzoner, hvis disse ting virkelig betyder meget for dig.
Få din partner til at gentage tilbage, hvad han eller hun mener, at din grænse er. På den måde kan du være sikker på, at de har forstået det.
Når du udtrykker dine grænser, skal du bruge “jeg”-udtalelser i stedet for “du”-udtalelser.
Så sig f.eks:
“Jeg ville foretrække, at din mor ringede først, før hun kom her.”
I stedet for:
“Du skal bede din mor om at ringe til dig, før hun kommer her.”
Trin 4 – Tillad nogle mindre overtrædelser.
Ingen er perfekt.
Folk begår fejl.
Selv om der er visse ting, som du simpelthen ikke vil acceptere, er du nødt til at give din partner lidt spillerum, hvis han/hun overskrider nogle af dine grænser ..
…især når du først har meddelt dem.
Måske ignorerer de dit ønske om at være alene, så du kan hvile dig og genoplade dig selv. Det er en uskyldig fejl at begå, og de gør det, fordi de ikke forstår dine behov.
Det er bestemt ikke noget at skabe et stort postyr over … medmindre de bliver ved med at ignorere dine følelser gang på gang.
Bliv ved med at minde dem om dine præferencer, og de bør efterhånden komme til at respektere og ære dem.
Vær konsekvent i det budskab, du sender til din partner. Overse ikke overtrædelser af grænserne nogle gange og råb dem så op på andre tidspunkter. Det vil kun forvirre din partner med hensyn til, hvad der er i orden og ikke i orden.
Anerkend altid overtrædelser, uanset hvor lidt du måske bekymrer dig om det i et bestemt tilfælde.
Trin 5 – Vid, hvornår og hvordan du skal være insisterende.
Der kan komme et tidspunkt, hvor en af dine strenge grænser er blevet overskredet ..
… eller din partner kan blive ved med at begå mindre fejl omkring ting, der er lidt mindre vigtige for dig.
Uanset hvad, vil der komme et tidspunkt, hvor du bliver nødt til at vise, at der er konsekvenser for deres handlinger.
Hvis du ikke gør det, vil de fortsætte med at ignorere dine grænser.
For nogle ting har din partner brug for at kende konsekvenserne før den første overtrædelse.
Hvis du f.eks. ikke kan acceptere nogen form for utroskab, skal du fra starten gøre det klart, at du vil afslutte forholdet, hvis det sker.
Andre gange kan det være nødvendigt at drøfte konsekvenserne af en gentagen overtrædelse af en mindre vigtig grænse.
Så hvis de bliver sent ude med venner uden at spørge dig, kan du gøre det klart, at hvis de gør det igen, må de forvente at tilbringe mere tid med din familie som følge heraf.
Trin 6 – Respekter deres grænser til gengæld.
Du kan ikke forvente, at dine grænser bliver respekteret, hvis du ikke viser den samme respekt for din partners grænser.
Hvis du trods alt jævnligt træder over deres grænser, normaliserer det denne form for adfærd. Pludselig vil de tro, at det er i orden at gøre ting, som du udtrykkeligt har sagt, at det ikke er i orden.
Mange mennesker glemmer dette sidste skridt og bliver så oprørte, når deres partner følger trop. Husk, at alt det, du vil modtage, skal du også give. I dette tilfælde er det respekt.
Vær ikke bange for at tage diskussioner op igen.
Folk ændrer sig. Forhold ændrer sig. Grænserne ændrer sig.
Klart kommunikerede, sunde grænser bringer par sammen i visheden om, at de kan tale sammen uden frygt for beskyldninger eller uretfærdig dom.
Når vi er i stand til at se, at det at sætte grænser i et forhold ikke begrænser det, men faktisk styrker det, giver den ungdommelige fantasi om, at nogen skal være åben og helt vores, plads til en mere voksen påskønnelse af vores elskede som individer.
At spørge og respektere er nøglekomponenter i ethvert forhold, og virkeligheden er, at vi alle har grænser, vi beslutter os bare ikke altid for at angive dem eller nogle gange endda undersøge dem.
At diskutere grænser bør ikke ses som en forudsigelse af problemer, men snarere som at sætte tillid og tro på din partner til at respektere dem.
