7 grunde til at alt og alle irriterer dig

Sidst opdateret den 2 oktober, 2022

Skrevet den

Irritation er ikke en behagelig følelse. Den står i vejen for et lykkeligt og produktivt liv, hvor du kan føle dig tilfreds.

Irritation gnider sig på dig som en sten i din sko. Du mærker den, men den er ofte ikke ekstrem nok til, at du virkelig får din fulde opmærksomhed på den. Du lever bare lidt med det, indtil du endelig indser, at du bliver irriteret over verden omkring dig.

Og når du først indser, hvor let du bliver irriteret, kan du begynde at ændre tingene for at skabe et mere fredeligt rum.

Disse negative følelser tjener dog nyttige formål. Irritation og irritabilitet er begge forløbere for vrede. De tjener som en advarsel om, at det, du oplever, sandsynligvis vil skubbe dig i retning af en vred reaktion.

Det er en måde for din hjerne at give dig en lille advarsel, så du kan forsøge at undgå helt at blive skubbet ud i vrede, hvilket kan have negative konsekvenser.

Men det er ikke al irritation, der sporer fra punkt A til punkt B på den måde. Der er andre grunde til, at du kan blive så irriteret hele tiden.

Så hvorfor virker det som om, at alle og alting irriterer dig? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre ved hver af dem?

1. Du indtager for meget alkohol, koffein eller andre stoffer.

Mange mennesker bruger alkohol, koffein eller andre stoffer som en metode til at lindre stress. Problemet er, at mange af disse stoffer faktisk forårsager mere stress på grund af den langsigtede virkning, de har på nervesystemet.

Et par glas vin kan være en god måde at slappe af på en aften. Et par glas vin hver aften vil imidlertid ikke være så godt i måneder og år fremover.

Alkohol påvirker niveauet af serotonin og andre neurotransmittere, hvilket kan øge angst og føre til humørløshed. Denne virkning kan vare fra flere timer helt op til en hel dag, efter at drikkeriet er ophørt.

Koffein er et stimulerende middel og kan forstærke dit nervesystem. Det forårsager ikke direkte angst, men det forstærker angst hos personer, der er disponeret for eller allerede har en angstlidelse.

Denne stimulering kan forårsage vrede og irritabilitet, forkorte tålmodigheden og føre til impulsivitet.

2. Du får ikke nok søvn, eller det er søvn af dårlig kvalitet.

Hjernen producerer mange af de feel-good-kemikalier, der balancerer humøret, som den har brug for til den næste dag i de dybeste søvnstadier.

Mennesker, der sover dårligt eller ikke praktiserer god søvnhygiejne, kan opleve, at de meget let og regelmæssigt bliver irriterede. Det er svært at have tålmodighed, når man er udmattet.

God søvnhygiejne hjælper på den kvalitet af den søvn, du får. Det omfatter ting som at have en behagelig madras og pude, ikke at have lys tændt i rummet, så din hjerne kan opfange det gennem øjenlågene, og ikke at bruge skærme før sengetid.

Det forbedrer også søvnkvaliteten at undgå stoffer som koffein, nikotin og alkohol.

Hvis du skærer ned på væskeindtag efter kl. 18.00, kan det hjælpe dig med at få en dybere søvn ved at undgå, at din krop vækker dig kl. 3 om natten for at gå på toilettet.

3. Du får ikke nok motion.

At bevæge din krop giver mange mentale og fysiske sundhedsmæssige fordele. Din hjerne producerer endorfiner og dopamin, når du motionerer (og du får nogle ekstra vitaminer, hvis du gør det ude i solen!)

Disse kemikalier hjælper med at holde dit humør i balance og dit sind i ro. Motion er en stress- og angstdæmpning, der er helt naturlig og opnåelig for de fleste mennesker.

Selv bare at gå en tur op og ned ad gaden i 20 minutter med et par dages mellemrum vil give store fordele.

Du vil måske opdage, at din irritation og irritabilitet mindskes med regelmæssig motion som stressaflastning.

4. Du overbelaster dig selv og har brug for at reducere din belastning.

Mennesker er ikke maskiner. De fleste mennesker har svært ved at opretholde et hektisk skema, der holder dem travlt, travlt, travlt.

Det er en effektiv måde at arbejde sig selv ind i angst og depression på ved ikke at give sig tid til at praktisere selvomsorg eller slappe af.

Irritabilitet og kortfattet humør følger med disse ting.

Sørg for at skabe tid til dig selv i din kalender. Hvis du er en travl person, skal du måske skrive hvilepauser og træningstider ind i din tidsplan. Selv en 15 meditationssession kan reducere angsten betydeligt, når den bruges som en regelmæssig pause.

Det er svært, når du jonglerer med arbejde, familie og vedligeholdelse af hjemmet, og derfor bliver du sandsynligvis nødt til at finde tid. Sig nej til nogle ansvarsområder og lad en anden tage sig af dem, så du kan stoppe op og tage en dyb indånding.

5. Miljøet eller de mennesker, der er omkring dig, er ikke sunde.

Ikke alle irritationsmomenter er ubegrundede. Det kan også være din hjerne, der forsøger at fortælle dig, at en situation eller en person ikke er den rette for dig.

Hvis du opdager, at du let bliver irriteret over mennesker omkring dig, kan det være, at de påvirker din sindsro og lykke negativt.

Din hjerne forsøger måske at få dig til at indse, at du skal begrænse din tid med disse mennesker eller finde et nyt miljø, der ikke er så stressende.

Måske er det familie eller mennesker, som du ikke bare ønsker at afskære dig fra og vandre væk fra. Måske elsker du din karriere, på trods af hvor stressende den er, og hvor modbydelige kollegaer måske er.

I så fald er det godt at tage dedikeret tid væk for at give dig selv en chance for at nulstille dig selv. Det kan blot være en weekend for dig selv på et hotel eller fuld udnyttelse af alle de fordele, som dit arbejde tilbyder.

Mange mennesker undgår at tage deres syge- eller ferietid, fordi de får skyldfølelse og føler sig som om, at de ikke er en holdspiller.

Lad være med at falde for den slags. Tag den tid, du tjener, når du er i stand til det. Tag dine ferier. Brug din sygetid, når du har brug for det. Det er din egen. Du har fortjent den.

6. Ubesvarede problemer begynder at dukke op igen.

Nogle gange får vi ikke den afslutning eller den medfølelse, som vi har brug for for at komme over en foruroligende situation.

Det er let at sluge din vrede for øjeblikket, men den vil uden tvivl komme tilbage før eller senere.

Irritation kan pege på, at disse følelser begynder at dukke op igen. Det kan være din hjerne, der fortæller dig, at det her var forkert, og at vi stadig ikke har løst det på en måde, som vi kan have det godt med.

Du kan være irriteret over en person eller en situation. Behandler de dig med respekt og hensyn? Handlede de med respekt, da I var uenige? Eller ignorerede de dine bekymringer og afviste dig?

Sindet har svært ved at slippe den slags situationer. Hvis du bliver mishandlet på arbejdet, og ingen synes at være ligeglade, kan dit sind være uroligt for at fortælle dig, at du er nødt til at ændre eller løse situationen.

7. Dine standarder er for høje.

Perfektionisme kan få dig til at føle dig irritabel og irriteret. En person, der sætter barren for succes på samme niveau som perfekt, dømmer sig selv til fiasko, vrede og irritation.

Ingen er perfekt, ikke engang perfektionisten. Og ved hele tiden at forstærke og fortælle sig selv, at de skal være perfekte, garanterer de, at de ikke vil være i stand til at føle sig tilfredse.

Kun få ting er nogensinde perfekte, og de få ting, der ser ud til at være det, er det sandsynligvis ikke eller vil ikke være det for evigt. Det er bare sådan, tingene går.

Perfektionisme kan være stærkt forbundet med angst og selvværd. Manglende værdi for sig selv og sine bidrag kan berøre de samme følsomme punkter som irritation, vrede og irritabilitet.

Og at forvente perfektion af andre mennesker er en opskrift på katastrofe. Du kan blive irriteret på andre mennesker, fordi du har sat barren for langt ude af rækkevidde til, at de kan få succes.

Mennesker er fejlbehæftede, rodede og ofte egoistiske væsner. Alligevel er den bedste måde at nærme sig dem på, at man har medfølelse og minimale forventninger.

Måske kan eller vil de ikke opfylde den standard, du har sat, eller ønsker ikke at opfylde den.

Tal om det, og prøv at finde fælles fodslag med andre mennesker. Og prøv den samme samtale med dig selv, hvis du opdager, at du er irriteret over den, du er.

Tilgiv dig selv, at du ikke er perfekt, for det er du ikke. Det er der ingen, der er. Sådan fungerer mennesker bare ikke.

Olivia Nielsen
Om Olivia Nielsen

Olivia er en kvalificeret rådgiver og empatisk kliniker, som tror på vigtigheden af at opbygge stærke terapeutiske relationer med sine klienter for at fremme forandring. Hun samarbejder med sine klienter for at hjælpe dem med at nå deres mål og anvender en integrativ tilgang til rådgivning, som trækker på en række forskellige teoretiske tilgange.

Når hun ikke arbejder, nyder Olivia at rejse, tilbringe tid sammen med sin familie og venner og udforske nye steder.