Dybt inde i vores hjerne gemmer der sig mange tanker og følelser, som vi gerne vil benægte at have.
Disse ønsker og impulser er så stødende for den bevidste del af sindet, at det iværksætter forskellige psykologiske forsvarsmekanismer for at holde dem ude.
En måde at gøre dette på er ved at projicere disse følelser på andre mennesker (for det meste, men også på begivenheder og objekter) i et forsøg på at eksternalisere problemet.
Hvad betyder dette? Tja, lad os begynde med en simpel definition:
Psykologisk projektion er en forsvarsmekanisme, der opstår, når der opstår en konflikt mellem dine ubevidste følelser og dine bevidste overbevisninger. For at undertrykke denne konflikt tilskriver du disse følelser til nogen eller noget andet.
Med andre ord overfører du ejerskabet af disse bekymrende følelser til en ekstern kilde.
Du narrer effektivt dig selv til at tro, at disse uønskede kvaliteter faktisk hører til et andet sted – et andet sted end som en del af dig selv.
Denne tilgang, teoretiserede Freud, er en måde for vores sind at håndtere aspekter af vores karakter, som vi anser for at være mangelfulde.
I stedet for at indrømme fejlen finder vi en måde at tackle den på i en situation, hvor den er fri for personlige konnotationer.
Ved at projicere disse fejl kan vi undgå at skulle identificere dem bevidst, tage ejerskab over dem og håndtere dem.
At projicere følelser på andre er noget, vi alle gør i en vis grad, og det har en vis psykologisk værdi, men som vi vil diskutere senere, har det også sine ulemper.
Der er ingen ende på de typer af følelser, vi kan projicere på andre. Når der opstår en indre konflikt, er der altid en fristelse (om end ubevidst) til at flytte den bekymrende følelse til et andet sted hen.
Jo mere foruroligende vi finder følelsen, jo større er impulsen til at projicere den på en anden.
Men lad os se på nogle klare eksempler for at forklare idéen. Her er 8 af de mest almindelige eksempler på projektion:
1. Opvækkelse af en anden end din partner
Det klassiske eksempel, der ofte bruges til at forklare projektionspsykologi, er det om manden eller konen, der føler en stærk følelse af tiltrækning til en tredje person.
Deres indre værdier fortæller dem, at dette er uacceptabelt, så de projicerer disse følelser på deres ægtefælle og beskylder dem for at være utro.
Denne beskyldning er i virkeligheden en fornægtelsesmekanisme, så de ikke behøver at beskæftige sig med eller føle sig skyldige over deres egne vildfarende lyster.
Denne form for projektion i parforhold kan skabe stor stress og belastning.
Den uskyldige part bliver trods alt beskyldt for noget, som han/hun ikke har gjort. De vil med rette forsvare sig selv, ofte ganske hårdnakket.
Inden længe har man fået en grobund for mistillid, dårlig kommunikation og tvivl.
2. Problemer med kropsbilledet
Når du ser dig i spejlet og betragter dit spejlbillede som på en eller anden måde uperfekt, vælger du måske at overse disse såkaldte fejl ved at benytte enhver lejlighed til at få øje på dem hos andre.
At udråbe en anden person til at være overvægtig, grim eller at have en anden usympatisk fysisk egenskab er mest sandsynligt, når du selv har dybtliggende problemer med dit selvbillede.
Projektion giver dig mulighed for at tage den afsky, du måske har for dit udseende, og distancere dig fra den ved at fokusere den på andre mennesker.
Du kan også projicere adfærd, som du er ubehagelig ved, på andre.
Du kan f.eks. kritisere nogen for at være grådig ved middagsbordet eller for at bære uflatterende tøj for at skjule din egen usikkerhed i forbindelse med disse ting.
3. At ikke kunne lide en person
Når vi er unge, har vi en tendens til at komme godt ud af det med alle, og dette ønske forbliver en del af os, når vi bliver ældre.
Med dette i tankerne bør det ikke komme som nogen overraskelse at erfare, at når vi finder os selv i at ikke kunne lide nogen, forsøger vi at projicere denne følelse på dem, så vi kan retfærdiggøre vores egen mindre venlige opførsel.
Med andre ord: Hvis du ikke kan lide Olivia, men ikke er villig til bevidst at indrømme det, kan du måske overbevise dig selv om, at det er Olivia, der ikke kan lide dig.
Dette beskytter dig mod at føle dig dårligt tilpas, fordi du ikke kan lide nogen, uanset hvad dine grunde er.
For lad os se det i øjnene, hvis du virkelig skulle sige, hvorfor du ikke kan lide Olivia (måske er hun charmerende, og det er du ikke, eller måske har hun en succesfuld karriere, og du er uopfyldt i din), ville du stå ansigt til ansigt med egenskaber, som du ikke ønsker at indrømme, at der findes i dig.
4. Usikkerhed og sårbarhed
Når vi føler os usikre på et eller andet aspekt af os selv (som f.eks. det kropsbillede, der er omtalt ovenfor), søger vi måder at identificere en vis usikkerhed hos andre mennesker.
Dette er ofte tilfældet med mobbeadfærd, hvor mobberen går målrettet efter andres usikkerhed for at undgå at tage sig af sine egne bekymringer.
Derfor vil de søge efter de mest sårbare personer, som let kan angribes uden risiko for følelsesmæssigt smertefuld gengældelse.
Det behøver ikke nødvendigvis at være præcis den samme usikkerhed, der er målet; ofte er det lige meget hvad.
Så den person, der er bekymret for, at han/hun ikke er klog nok, vil udnytte manglen på romantisk selvtillid hos en anden person, som måske vil angribe en tredje persons økonomiske bekymringer.
5. Vrede
I et forsøg på at skjule den vrede, der måske raser indeni, projicerer nogle mennesker den på dem, de er vrede på.
Under et skænderi kan man f.eks. forsøge at bevare et køligt og afmålt ydre og endda bede den anden person om at “slappe af” for at benægte den vrede, man nærer.
Eller man kan bruge andres handlinger til at retfærdiggøre sin vrede over for dem, selv når man kunne have valgt en anden fremgangsmåde.
Ved at projicere vreden over på en anden person flytter du skylden i dit sind. Du er ikke længere årsagen til konflikten; du ser dig selv som den angrebne, ikke som angriberen.
6. Uansvarlig adfærd
Vi bryder os måske ikke om at indrømme det, men vi har alle sammen en adfærd, der kan betragtes som uansvarlig.
Uanset om det er at drikke lidt for mange drinks, tage unødige risici med vores sikkerhed eller endda være uforsvarlig med vores penge, er vi alle skyldige i at gøre ting, som vi nok ikke burde gøre.
For at undgå følelser af anger projicerer vi vores uansvarlighed på andre og kritiserer dem for deres handlinger.
Nogle gange fokuserer vi på ting, der ikke har noget at gøre med vores egne forseelser, men andre gange skælder vi folk ud for at gøre netop de ting, som vi selv har gjort.
7. Fejl
Når vi opfatter os selv som havende fejlet i noget, er det almindeligt, at vi presser andre til at få succes i et forsøg på at benægte vores fiasko.
Dette bekræftes af de forældre, der entusiastisk – nogle gange på overbærende vis – opfordrer deres børn til at gøre en stor indsats for noget, som de i deres optik har fejlet.
Tag den mislykkede atlet, der tvinger sit barn til at dyrke sport, eller den musiker, der aldrig rigtig slog igennem, og som presser sit barn til at lære et musikinstrument.
Det er forældrene ligegyldigt, om barnet rent faktisk ønsker at dyrke disse aktiviteter, for for dem er det en chance for at rette op på deres egne fejl og mangler.
8. Resultater
Dette er et af de sjældne tilfælde, hvor vi faktisk projicerer positive aspekter af vores egen personlighed på andre, selv om det ikke altid kommer til udtryk på den måde.
Tag dyrevelfærdsaktivisten, der projicerer sin uvilje mod grusomme landbrugsmetoder på alle andre, for derefter at blive chokeret, når de ikke synes at dele hans bekymringer.
Eller tænk på virksomhedsejeren, der har svært ved at forstå, hvorfor hans medarbejdere ikke er lige så motiverede som ham selv for at gøre virksomheden til en succes.
Problemet med projektion
Dette element af psykologi kan synes at være effektivt til at forsvare vores sind mod smerte, men der er to grundlæggende problemer, der går imod dette argument.
Det første er, at projektion får os til at føle os overlegne i forhold til alle andre, fordi det giver os mulighed for at overse vores egne fejl og mangler, mens vi samtidig fokuserer på det, vi opfatter som ufuldstændigt hos andre.
Dette kan ikke blot være kilde til mange konflikter, men det giver os også et falsk indtryk af og falske forventninger til andre mennesker. Vi ser ikke alt det gode i mennesker, fordi vi har for travlt med at undersøge deres fejl.
Det andet problem med projektion som forsvarsmekanisme er, at den ikke tager fat på selve de underliggende følelser. Så længe vi fortsætter med at benægte eksistensen af disse følelser, er der ingen mekanisme, der kan hjælpe os med at tackle og overvinde dem.
Det er først, når vi accepterer, at de er en del af os, at vi kan begynde at arbejde os igennem dem og i sidste ende helt slippe af med dem.
Det første skridt er, som man kan forvente, det sværeste at tage, fordi det effektivt inviterer smerte over på dig selv.
Men indtil der tages hånd om den, er denne smerte altid til stede, og selv om du måske ikke mærker dens fulde virkning, når den undertrykkes, bidrager den til et ubehag, som aldrig helt forlader dig.
At bevæge sig væk fra projektion
Projektion kan være en bevidst ting, men meget af tiden foregår den under overfladen som en funktion af det ubevidste.
Før du kan begynde at tage fat på de underliggende problemer, skal du først erkende, hvornår og hvordan du måske projicerer på andre.
Selv om det at bringe din egen bevidsthed ind i situationen kan hjælpe med at afdække nogle tilfælde, er det ikke altid let at identificere de følelser, som du har begravet dybest.
Du kan måske finde stor værdi i at tale med en psykoterapeut, som er trænet i at spotte og forsigtigt drille ting, som vi måske ikke umiddelbart er opmærksomme på.
De kan hjælpe med at bringe disse problemer op til overfladen, hvor de kan undersøges og endelig behandles.
Projektion er ofte skadelig for vores forhold til andre, så ethvert forsøg på at udrydde det som en vane – enten selv eller med professionel hjælp – er det værd at gøre.
Når du er i stand til at se uvelkomne følelser direkte i øjnene, vil du opdage, at de er langt mindre drænende eller skadelige på lang sigt.
